Studiejobs.dk
    
Juraopgaver med international karakter  
Følger du arbejdsopgaver helt til dørs? Er du i starten af din kandidatuddannelse? Og har du en baggrund som Cand.merc.(jur.), Cand.jur. eller lignende? Så er det måske lige dig, vi mangler!

Da vores nuværende juridiske studentermedhjælper skal på nye eventyr, leder vi hos NATULIQUE lige nu efter et nyt ansigt, som kan overtage opgaverne. Vi er en danskbaseret virksomhed beliggende på Aarhus Havn, som sælger og markedsfører produkter verden over.

Dine arbejdsopgaver vil blive af varierende karakter, men du får dine egne
ansvarsområder, og kommer blandt andet til at:
• Udarbejde og optimere forskellige kontrakter med vores samarbejdspartnere.
• Administrere ansøgninger og indsigelser vedr. design- og varemærkerettigheder.
• Være tovholder på en igangværende retssag samt andre juridiske konflikter.

Det forventes, at du kan arbejde 10-12 timer om ugen, men vi er yderst fleksible, og du vil derfor overvejende selv kunne bestemme arbejdstiderne. Du bliver en del af et ungt og dynamisk miljø, som er seriøst og humoristisk, og vi tilbyder en super lækker frokostordning.

Du skal være i starten af din kandidatuddannelse og teoretisk dygtig. Derudover skal du have international interesse og sans for det praktiske juridiske/økonomiske arbejde. For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du opfylder følgende:
• Du taler og skriver et velformuleret engelsk.
• Du lader ikke opgaverne ligge, før de er løst.
• Du arbejder struktureret og selvkørende.
• Du har humor og en positiv indstilling.• Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til kontraktsret eller immaterialret fra studiet eller tidligere arbejde.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, eller du er interesseret i at blive en aktiv medspiller hos NATULIQUE, så send din ansøgning + til:

Line Kristensen
Line@NATULIQUE.com

Mærk din mail med ”Juridisk studentermedhjælper” i emnefeltet, og vedlæg gerne karakterudskrift og kontaktoplysninger på et par referencer. Der holdes løbende samtaler, så vi opfordrer til at søge snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

NB: Stillingen har opstart snarrest muligt, og vi forbeholder os ret til løbende at indkalde
ansøgere til samtale.

Skriv venligst, at du så denne stilling på Studiejobs.dk

Indryk studiejob
Tidsfrist for ansøgning
22-11-2017

(Opslået: 12-10-2017)
Betingelser
10-12  timer pr. uge
Aftales v. samtale kr/time
Kontaktperson
Stillingsannonce:
Line Kristensen
Virksomhed:
Line Kristensen
Virksomhed:
NATULIQUE
Balticagade 10
8000 - Aarhus C
Tlf. 87300714
line@natulique.com