Studiejobs.dk
    
Analytisk stærk student til social- og sundhedsafdeling søges  
Analytisk stærk student til Social- og Sundhedsafdeling søges
Ansøgningsfrist: 3. april 2018
Er du en faglig stærk studerende og har du lyst til at prøve kræfter med analyser på sundheds- og socialområdet? Så er du den student, vi søger til et studenterjob i Social og Sundhed i Roskilde Kommune.

Vi har skarpt fokus på at arbejde rehabiliterende og fastholde borgernes kompetencer længst muligt. Du vil skulle arbejde med data, der understøtter denne målsætning.

Social og Sundhed arbejder med generel forebyggelse og sundhedsfremme, plejecentre, hjemmepleje, træning, kostområdet, hjælpemidler, tilbud indenfor socialpsykiatri og handicap. Afdelingen har således ansvaret for drift og udvikling af en lang række vigtige velfærdsområder. Afdelingen udarbejder således løbende ledelsesinformation, businesscases, aktivitetsopgørelser, mv. som bruges til at styre organisationen.

Vi tilbyder dig
Som vores student vil du indgå i et konsulentteam, der er med til at udvikle sundheds- og socialområdet. Staben består af medarbejdere med mange fagligheder – både ac’er, terapeuter og HK’ere. Det giver dig god mulighed for at udvikle dig fagligt, og for at have et godt socialt fællesskab.

Vi tilbyder dig:
• Et studierelevant arbejde på 10 timer ugentligt
• Analyseopgaver, hvor du får indsigt i og mulighed for at prøve kræfter med data på sundheds- og socialområdet
• Opgaver med korte deadlines, hvor du hurtigt skal kunne skabe et overblik og formidle et budskab.
• Muligheden for at skærpe din analytiske evne og øge din forståelse for kommunal politik
• Et positivt og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger.

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at hjælpe med løbende opdatering af ledelsesinformation. Du vil derudover få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige analyse- og statistikopgaver. Eksempler på analyser og løbende statistik i afdelingen:
• Følge og afdække indsatser med tal, fx rehabiliteringsindsats
• Udtræk af data fra primært omsorgssystem og sundhedssystemer
• Udvikle og opdatere ledelsesinformation
• Udarbejde business cases
• Bidrage til udvikling af datadrevne processer
• Andre løbende opgaver

Din rolle vil således primært bestå i udarbejdelse af analyser og beregninger. Dette indebærer analyser ved brug af Excel på baggrund af registerdata. Derudover kan arbejdet også indeholde skriveopgaver samt generel formidling af resultater og analyser.

Dine kvalifikationer
• Du er kandidatstuderende på en af de samfundsvidenskabelige uddannelser (f.eks. stud. adm, stud.soc, stud.polit, stud.oecon, stud.scient.pol., stud.merc eller lignende).
• Du er faglig stærk med interesse for registeranalyser
• Du har analytisk sans og god talforståelse
• Du er grundig og kvalitetsbevidst
• Du arbejder selvstændigt og tager initiativ
• Du har gode samarbejdsevner og et godt humør.

Vi forudsætter desuden, at du har et godt kendskab til Office-pakken, særligt Excel.

Praktiske oplysninger
Arbejdsstedet er Rådhuset, Social- og Sundhed, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.
Arbejdstiden er 10 timer pr. uge, og der tages hensyn til eksamener og lign.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte specialkonsulent Signe Hermansen på tlf. 30 84 14 84.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning inkl. eksamensbeviser, karakteroversigt og CV senest tirsdag den 3. april 2018 via kommunens hjemmeside.

Du ansøger via linket, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside www.roskilde.dk.

Alle kvalificerede, uanset baggrund, opfordres til at søge stillingerne.

Skriv venligst, at du så denne stilling på Studiejobs.dk

Indryk studiejob
Tidsfrist for ansøgning
03-04-2018

(Opslået: 20-03-2018)
Betingelser
10  timer pr. uge
- kr/time
Kontaktperson
Stillingsannonce:
Signe Hermansen
Virksomhed:
Signe Hermansen
Virksomhed:
Roskilde Kommune
Rådhusbuen
4000 - Roskilde
Tlf. 30841484
signeh@roskilde.dk