Studiejobs.dk
    
Promoter, brandambassadør, forbrugerelektronik-entusiast  

Promoter, brandambassadør, forbrugerelektronik-entusiast – er det dig?

Du møder kunderne, når de kommer ind ad døren
Mørket sænker sig, hyggen spreder sig, julen nærmer sig og forbrugerne trækker ind i varmen. Dennis skal købe en julegave til sin kæreste – måske en telefon, en computer eller et par høretelefoner? Mads har tabt sin mobil i toilettet og Lars har spildt vand i sin computer under eksamen – begge nu ude for at købe nye.
Uanset hvem de er, og hvad de leder efter, er det dit smilende ansigt og imødekommende snakketøj, de møder, det øjeblik de træder ind i butikken. Det her er DIN hjemmebane, du ved, hvad du taler om, og din naturlige entusiasme kan ikke undgå at smitte.
Du guider gennem de fede features
Du kommer til at arbejde i de største elektronikbutikker i Danmark. Du forstår dig på forbrugerelektronik, og i det her job bliver du ambassadør for et stort brand indenfor forbrugerelektronik. Det kan fx være smartphones, computere eller lyd. Du hjælper kunderne med deres spørgsmål, guider dem gennem features og viser dem alt det nye og fede.
For nogle af dem du taler med, betyder snakken med dig, at de køber produktet. For andre betyder det, at du har plantet en ide eller en tanke hos dem. Det vigtigste er, at kunden går derfra med en god oplevelse og en forståelse for produktet, som du har hjulpet dem med at få. Du gør en forskel for forbrugerne, og du har det sjovt, møder nye mennesker og hygger dig, mens du gør det.
Bliv klædt på som brandambassadør for Gorm Larsen Nordic
Gorm Larsen Nordic laver promotion for flere af verdens største brands indenfor forbrugerelektronik, og det er dem, du skal hjælpe i en butik i nærheden af, hvor du bor.
Du behøver ikke at vide alt om teknologi, men du er nysgerrig og vild med det nyeste udstyr og har en god teknisk forståelse. Vi lærer dig, hvordan du deler din entusiasme for et fedt produkt med andre, og klæder dig godt på til opgaven. Du kommer gennem et salgskursus og bliver oplært i produkterne. Du får et certifikat og den salgstræning, du får hos os, er god ballast, du kan bruge i din videre karriere og/eller på studiet.
Få fleksibilitet, og tjen gode penge op til jul
Jobbet er fleksibelt og nemt at gå til. Det er i dit nærområde, og du har en indflydelse på, hvornår og hvor meget du arbejder. Du kan nemt kombinere jobbet med f.eks. et studie og får rig mulighed for at tjene en masse penge til julegaverne. Der er mulighed for mange vagter alle ugens dage i perioden op til jul.
Vi leder både efter kandidater, der kan arbejde fuldtid i perioden op til jul, og efter kandidater, der kan arbejde deltid.
Flere opgaver i fremtiden
Efter det her projekt er du stadig en del af Gorm Larsen Nordic og har mulighed for at komme med på nye projekter. Så kom, bliv en del af Gorm Larsen Nordic og få et fleksibelt job, hvor du får masser af hands-on erfaring som brandambassadør, lærer supernyttige salgsteknikker og møder en masse nye mennesker, mens du går på arbejde.

Lyder det som jobbet lige for dig? Så tøv ikke med at sende os en ansøgning og dit cv til career@glnordic.com med ’Promoter’ i emnefeltet efterfulgt af den by du bor i. Der vil løbende afholdes interviews. Ved spørgsmål kontakt Nanna Dragø på nanna.drago@glnordic.com. Vi ser frem til at høre fra dig.


Skriv venligst, at du så denne stilling på Studiejobs.dk

Indryk studiejob
Tidsfrist for ansøgning
19-11-2018

(Opslået: 25-10-2018)
Betingelser
15-30  timer pr. uge
120 kr/time
Kontaktperson
Stillingsannonce:
Henrik Sommer Offersen
Virksomhed:
Henrik Sommer Offersen
Virksomhed:
Gorm Larsen Nordic
Lyngbyvej 417 1. sal
2820 - Gentofte
Tlf. 28340826
henrik.offersen@glnordic.com