Studiejobs.dk
    
Studiejob i merrild lavazza – supply chain  
Hos Merrild Lavazza arbejder vi med Danmarks mest kendte kaffemærke Merrild og Lavazza - Italiens premium kaffe nr 1. Vi har rigtig travlt, og derfor søger vi en dygtig studentermedhjælper til vores Supply Chain.

Dine nye udfordringer:
Supply Chain afdelingen består i alt af 6 medarbejdere og er beliggende i Fredericia. Du vil referere til vores Nordic Demand Manager, og vil som studentermedhjælper komme til at hjælpe os med mange forskelligartede opgaver, som f.eks.:

• Deltage i vareoprettelser og udmeldelser i samarbejde med Marketing
• Vedligeholdelse af kundemasterdata
• Udarbejdelse af logistikanalyser
• Udarbejdelse og evaluering af KPI’er til ledelsesrapportering
• Opfølgning og analyser af varerotation/out of stock
• Deltage/gennemføre i diverse logistiske projekter
• Forefaldende opgaver

Som person er du:
• I gang med en relevant videregående uddannelse
• Struktureret i forhold til dine arbejdsopgaver
• Udadvendt og kan håndtere en bred kontaktflade internt i organisationen og til vores kollegaer i Sverige/Baltikum/Italien
• Du har gå-på mod og arbejder selvstændigt, og driver dine egne opgaver
• Ikke bange for at have travlt, og løser gerne ad hoc opgaver
• Behersker engelsk flydende i både skrift og tale
• Excel-erfaring vil være en fordel

Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen – gerne fordelt på 2 hele dage.

Til gengæld kan vi tilbyde:
• En god fast løn samt adgang til vores personalegoder, fx frokostordning, personaleforening og personalevarer
• En spændende stilling i en international virksomhed, hvor du har en bred kontaktflade
• En god start på opbygningen af dit professionelle netværk – også med henblik på eventuelle karrieremuligheder i Merrild Lavazza regi


Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos:

Nordic Demand Manager Jesper Halvorsen på telefonnummer 20 74 50 99.

Ansøgning:
Vi evaluerer ansøgningerne løbende, så send os hurtigst muligt din ansøgning, CV samt udskrift af nuværende eksamensresultater via linket: https://career5.successfactors.eu/sfcareer/jobreqcareer?jobId=2161&company=C0001098597P&username=

Merrild Lavazza er ejet af Lavazza, der har produceret ægte italiensk kaffe i mere end 120 år. Luigi Lavazza S.P.A. er blandt verdens førende kaffeleverandører, med en årlig omsætning på € 2.1 milliarder og 3.000 dedikerede medarbejdere, der deler Lavazzas passion for at tilbyde forbrugerne den ypperste kaffekvalitet og kaffenydelse. Merrild Lavazza er beliggende i Fredericia, og er hovedkontor for det nordiske cluster (Sverige, Finland, Norge, Danmark og Baltikum). Vi er 52 medarbejdere i Merrild-Lavazza Danmark.
Lavazza er en familiejet koncern, etableret i 1895, med hovedsæde i Torino i Italien. Lavazza er Italiens førende kaffemærke. Virksomhedens kaffeprodukter nydes endvidere i mere end 90 lande verden over.
www.merrild.dk – www.lavazza.dk


Skriv venligst, at du så denne stilling på Studiejobs.dk

Indryk studiejob
Tidsfrist for ansøgning
14-01-2019

(Opslået: 04-12-2018)
Betingelser
15  timer pr. uge
130 kr/time
Kontaktperson
Stillingsannonce:
Camilla Bitch
Virksomhed:
Camilla Bitsch
Virksomhed:
Merrild Lavazza
Erritsø Møllebanke 3
7000 - Fredericia
Tlf. 22988485
camilla.bitsch@lavazza.com