Studiejobs.dk
    
Studentedmedhjælper til talent acquisition  
Har du lyst til at arbejde med HR og rekruttering hos Danmarks dygtigste it-virksomhed, hvor du har muligheden for at sætte teori i praksis? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til vores kontor i Glostrup.
Om jobbet
Du kommer til at assistere vores Talent Acquisition Manager i det daglige arbejde med mange forskellige og spændende typer HR- og rekrutteringsopgaver som:
• Aktiv search efter relevante kandidater på LinkedIn
• Assistere på rekrutteringsprocessen, herunder screene indkomne ansøgninger, koordinere og indkalde til interviews
• Diverse ad hoc-opgaver.
Din profil
Du er studerende på en videregående uddannelse med fokus på HR, kommunikation og/eller IT– eller du er ved at afslutte din bachelor og skal i gang med en relevant kandidatuddannelse. Du har mulighed for at arbejde i dagtimerne ca. 10-15 timer ugentligt. Vi er naturligvis fleksible i forhold til din undervisning samt eksamensperioder. Du kan arbejde fra kontoret og kan starte hurtigst muligt.
Jobbet kræver, at du er detaljeorienteret og har en stærk kritisk sans. Derudover er det vigtigt, at du arbejder relationsskabende og har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner. Som person er du engageret og ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer. Du er imødekommende og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre.
Om Commentor A/S
Commentor er et dansk udviklingshus, der leverer kundespecifikke softwareløsninger til forretningskritiske systemer. Med kontor i både Aalborg og Glostrup efterstræber vi at tilbyde vores kunder det bedste samarbejde og derigennem udvikle et ideelt løsningsforslag, der matcher deres behov. Commentor er en uafhængig it-leverandør, og vi arbejder både med levering af hele projekter samt udvikling og tilpasning af delkomponenter alt efter vores kunders behov. Hos Commentor står døren altid åben. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der er fart over feltet, tonen er uformel, og hvor det sociale vægtes højt.
Interesseret?
Så send dit CV og karakterblad til job@commentor.dk.
Vi behandler løbende de indkommende ansøgninger og ansættelsesdato vil være hurtigst muligt


Skriv venligst, at du så denne stilling på Studiejobs.dk

Indryk studiejob
Tidsfrist for ansøgning
24-07-2019

(Opslået: 13-06-2019)
Betingelser
10-15  timer pr. uge
125 kr./time kr/time
Kontaktperson
Stillingsannonce:
Commentor A/S
Virksomhed:
Commentor A/S
Virksomhed:
Commentor A/S
Ejby Industrivej 91
2600 - Glostrup
Tlf. 41434999
job@commentor.dk