Studiejobs.dk
    
Studentermedhjælper til statistik, analyse og kampagner  
Har du lyst til at arbejde med analyse, statistik og kampagner i en fagpolitisk organisation, og vil du gerne supplere din uddannelse med praktisk erfaring? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som studentermedhjælper i forbundshuset i Dansk El-Forbund.

Dansk El-Forbund dækker et bredt spektrum af fagområder inden for el og teknik, og vi er til stede i hele landet, hvor vi organiserer elektrikere og teknikere.

Som vores nye studentermedhjælper vil du primært blive tilknyttet sekretariatet for uddannelse og organisering.

Du vil bl.a. skulle:

• bidrage til baggrundsmateriale for kampagner og synlighedsindsatser
• udarbejde baggrundsmateriale til brug for afdelingernes systematiske opsøgende arbejde
• systematisere vores uddannelsesstatistik
• trække uddannelsestal og udarbejde analyser af udviklingstrends
• udarbejde udvalgsnotater
• udarbejde statistik til understøttelse af forbundets øvrige politiske arbejde.

Alt sammen, så vi kan styrke forbundets indsats inden for uddannelse og organisering på det el-tekniske område og sikre ordentlige vilkår og muligheder – både under uddannelse og i arbejdslivet.

Om dig
Der kan være mange veje til et job hos os, men vi forestiller os, at du har læst et par år på en videregående uddannelse, fx inden for politik, sociologi og/eller kommunikation.

Derudover leder vi efter dig, som:

• har godt kendskab til arbejdet med statistik, herunder brug af Excel
• er effektiv, kvalitetsbevidst og struktureret i dit arbejde
• glad for at have kontakt med og arbejde sammen med mange forskellige mennesker
• er selvstændig, initiativrig og opsøger selv de informationer, som du mangler
• har gode formidlingsevner.

Det er en fordel, hvis du har været aktiv i en organisation eller NGO, men ikke et krav.

Jobbet giver dig indblik i livet i en politisk ledet organisation samt muligheden for at udvikle dine analyse-, proces- og formidlingskompetencer. Alt sammen kompetencer, som du kan bruge i din videre karriere. I det daglige arbejde vil du få tæt tilknytning til dine kollegaer og din leder, som vil støtte dig.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper i ca. 15 timer om ugen. Arbejdstid og dage aftaler vi nærmere, men vi er fleksible og tager naturligvis hensyn til dit studie. Gode løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdsstedet ligger centralt placeret i København – tæt på Vesterbro station.

Tiltrædelse
Snarest muligt, vi holder løbende samtaler.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet eller forbundet hos Peter Røntved Andersen, 60 37 99 31 eller Lars Espersen, 23 33 55 64. Grundet sommerferie svarer vi måske ikke umiddelbart, men tjekker jævnlig vores mobil for beskeder.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV. Send ansøgningen til les@def.dk med emnet ”Studentermedhjælper”.

Du kan læse mere på www.def.dk

Dansk El-Forbund har ca. 27.000 medlemmer inden for el, tele, kommunikation, energi, sikring og vagtområdet. Vi er medlemmernes faglige organisation og deres netværk omkring udviklingen på det el-tekniske område. Forbundet tager sig af faglige og administrative opgaver for de 11 afdelingskontorer. Vi udgiver fagbladet Elektrikeren, er aktive på Facebook og Twitter samt udsender nyhedsbreve til medlemmer og tillidsrepræsentanter. I denne sammenhæng er DEF.dk et centralt led.

Skriv venligst, at du så denne stilling på Studiejobs.dk

Indryk studiejob
Tidsfrist for ansøgning
31-07-2019

(Opslået: 02-07-2019)
Betingelser
- se annoncetekst  timer pr. uge
- se annoncetekst kr/time
Kontaktperson
Stillingsannonce:
Peter Røntved Andersen
Virksomhed:
Bettins Bay Albertsen
Virksomhed:
Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 - København
Tlf. 60 37 99 31
bba@def.dk